top of page
Mustard Flowers_edited.jpg

ANBEFALINGER

Anbefalinger: Services

Line, 44 år sygeplejerske // Coaching

"Pernille åbner døren med smil, varme og ro og hendes søde væsen får mig hurtigt til at slappe af og føle mig meget velkommen. Jeg har ikke prøvet at være hos en coach før og var selvfølgelig utrolig nysgerrig på, hvad vi sammen kunne opnå - og forløbet blev en virkelig positiv oplevelse!
Pernille fik mig hurtigt, med målrettet, nysgerrig og reflekterende spørgeteknik, til at indfange og tydeliggøre de mest relevante tanker og ideer. Sammen fik vi løbende konkretiseret og samlet dem alle mod en målrettet og overskuelig endestation. Timerne sammen oplevedes intense og uden et eneste spildt minut! Pernille er rigtig dygtig til at pille lagene af et for et og nå ind til kernen. Hun god til at læse mennesket foran sig og tydeliggøre, hvad udfordringen egentligt drejer sig om i den givne situation.

Det er utrolig givende at være i hænderne på et menneske, hvis eneste opgave er at hjælpe dig med at tydeliggøre dine mål. Samtidig lægges en overskuelig og håndgribelig plan for, hvordan du på bedste vis kan nå dem -  uden at miste dig selv på vejen.

Jeg kan kun på det varmeste anbefale Pernille som guide til at få gjort op med nogle af de livsbarrierer, som vi alle møder i livet."

Anders, 44 år // Coaching

"Pernille har en behagelig og rolig tilgang, som skaber en god atmosfære. Hun har hjulpet mig til en bedre indsigt i, hvad der er vigtigt i livet og hvordan jeg opnår mine mål. Jeg kan varmt anbefale Pernille som coach."

Sidsel, kulturkonsulent // Coaching

"Mit forløb hos Pernille har hjulpet mig hurtigt til nogle erkendelser, som jeg har haft brug for for at kunne ændre min situation. I coachingsessionerne har Pernille været imødekommende, kompetent og tillidsvækkende. Jeg kan varmt anbefale et forløb hos Pernille."

Anne, 50 år, grafisk designer // Yoga
"At træde ind i Pernilles yogaunivers er som at komme hjem. Det er trygt, varmt og afslappende. Jeg har ikke dyrket meget yoga, så at blivet guidet og opmuntret og tro på, at jeg godt kan - også stå på hovedet! - er så dejligt. Pernille har en helt speciel aura af ro, og når jeg kommer hjem efter yoga, er jeg blød og varm og smidig i hele kroppen. Jeg elsker hendes timer."

Annette, 48 år, lærer // Yoga
"Jeg har haft meget svært ved at komme i gang med at dyrke yoga. Gennem årene har jeg prøvet forskellige former for yoga og forskellige lærere, men uden det store gennembrud. Jeg følte mig altid stiv, utilpas og blev utålmodig. Indtil jeg blev undervist af Pernille. Hun åbnede yogaens verden for mig og viste mig, at man ikke behøver være specielt smidig eller stærk for at kunne være med. Hun er enormt dygtig til at møde hver enkelt elev der, hvor man er. Hun har en smittende energi og formår altid at skabe et trygt rum med plads til forskelligheder og udfordringer til alle. Hendes undervisning er tilpas varieret og musikken er behagelig. Jeg kan varmt anbefale Pernille som yogalærer."

Erhvervsleder, mand, 43 år // Yoga

"Jeg havde i over et årti ønsket at starte på yoga, men havde ikke lyst til at starte i et center, fordi jeg ærlig talt regnede med at være temmelig usmidig og helt ude af balance efter mange år bundet til en kontorstol. Muligheden for hjemmeundervisning af Pernille fjernede fuldstændig alle mine mere eller mindre dårlige undskyldninger for at komme i gang. Over fem lektioner lærte jeg hurtigt at yoga ikke skal være svært eller ubehageligt, men at man kan være med på præcis det niveau, man nu er, og få enormt meget ud af det. At man kan gøre det hvor som helst, bare man har en måtte med. Pernille er en helt eminent underviser, der tilrettelægger et personligt program, som hurtigt løfter niveauet, uden det bliver for vanskeligt. Snarere er det sjovt og legende og føltes mere naturligt end snart sagt alt andet jeg har prøvet. Det er ligesom at lære kroppens hemmelige alfabet. Pernille har desuden flere forcer som underviser, da hun også er coach og forstår, hvor vigtig det meditative aspekt af yogaen er. I dag træner jeg yoga op til tre gange om ugen i et yogacenter, og ikke én gang er jeg blevet rettet af en instruktør, og det må næsten være den bedste anbefaling jeg kan give af Pernille. Min krop har aldrig føltes bedre og yngre, og det kan da også ses i spejlet. Dernæst sparer jeg en hel del penge og rygsmerter, da jeg ikke har være til kiropraktor, siden jeg startede med yoga. Så jeg kan kun give en uforbeholden anbefaling af Pernille som yogainstruktør."

bottom of page